Gus Grissom

Gus Grissom (Apollo 1)

Var en af de oprindelige 7 astronauter udvalgt til Mercury-programmet. Han var den anden amarikaner, der fløj i rummet. Han fløj i alt to missioner i rummet (Mercury-Redstone 4 og Gemini 3). Gus Grissom omkom under en test d. 27. januar 1967. Denne test blev senere døbt "Apollo 1".

Roger Chaffee (Apollo 1)

Roger Chaffee blev udvalg som astronaut i 1963 som en del af "NASA astronautgruppe 3". Han nåede dog aldrig at flyve i rummet da han omkom under en test d. 27. januar 1967. Denne test blev senere døbt "Apollo 1".

RogerChaffee
EdwardWhite

Edward White (Apollo 1)

Edward White gjorde historie da han som første amerikaner gennemførte en rumvandring fra rumskibet Gemini 4. Ed White omkom under en test d. 27. januar 1967. Denne test blev senere døbt "Apollo 1".

Walter Schirra (Apollo 7)

Walter Schirra var en del af den gruppe på syv astronauter NASA valgte til Mercury-programmet, det første amerikanske rumprogram. Shirra var den eneste der fløj i samtlige de tre første rumprogrammer i USA; Mercury-programmet, Gemini-programmet og Apollo-programmet. Han opnåede i alt 295 timer og 15 minutter i rummet

Wally Schirra
Walter Cunningham

Walter Cunningham (Apollo 7)

Walter Cunningham blev udvalgt som astronaut i 1963 som en del af "NASA astronautgruppe 3". NASA fløj seks ubemandede Apollo-missioner efter Apollo 1-ulykken. Walter Cunningham, Donn Eisele og kommandør Wally Schirra blev de første astronauter opsendt som en del af Apollo programmet på missionen: Apollo 7.

Donn Eisele (Apollo 7)

Donn Eisele blev udvalgt som astronaut i 1963 som en del af "NASA astronautgruppe 3". Han var oprindeligt en del af Apollo 1-besætningen men da han under træning slog sin skulder af led blev han erstattet af Roger B. Chaffee. Donn Eisele, Walter Cunningham og kommandør Wally Schirra blev de første astronauter opsendt som en del af Apollo programmet på missionen: Apollo 7.

Eisele donn
Frank_Borman

Frank Borman (Apollo 8)

Frank Borman blev udvalgt som astronaut som en del af den anden gruppe NASA astronauter "The next nine" og var kaptajn på Gemini 7. Senere var han kaptajn på Apollo 8 og fløj som en af de første tre mennesker rundt om Månen - kun 24 mennesker har til dags dato fløjet rundt om Månen. Han er den ældste nulevende astronaut.

William Anders (Apollo 8)

Født 17/10 - 1933 i Hong Kong.  Uddannet ingeniør, jagerpilot og NASA-astronaut 1963-1969.  Med på Apollo 8, der som de første mennesker, der forlod Jordens tyngdefelt og kredsede om Månen.   

William_Alison_Anders
1024px-James_Lovell

James Lovell (Apollo 8 og 13)

Lovell er var øverstbefalende på den uheldige Apollo 13-mission, der led af en kritisk fejl på vej til Månen, men blev bragt tilbage sikkert til Jorden mod hårde odds. Ud over at være en del af Apollo 13-besætningen var Lovell kommandomodulpilot for Apollo 8, den første Apollo-mission, der gik i kredsløb om Månen.

James McDivitt (Apollo 9)

James McDivitt var kaptajn på Gemini 4-missionen, hvor Ed White udførte den første amerikanske rumvandring. Senere fløj han Apollo 9-missionen, som var den første bemandede test af månelandingsmodulet. Han blev senere chef for Lunar Landing Operations og var Apollo rumfartøjsprogramleder fra 1969 til 1972.

1024px-amesMcDivitt
RustySchweickart

Rusty Schweickart (Apollo 9)

Rusty Schweickart blev udvalgt som NASAs tredje astronautgruppe i 1963. Han var Lunar Module Pilot på Apollo 9-missionen i 1969, den første bemandede test af månemodulet, hvorpå han udførte den første test i rummet af det bærbare "life-support-system", der blev brugt af astronauterne, der gik på Månen

David Scott (1932-) (Apollo 9, 15)

David Randolph Scott var test-pilot og blev NASA-astronaut i 1963.  Han fløj i rummet første gang sammen med Neil Armstrong på Gemini 8 i 1966.  I 1969 var han med på Apollo 9, der testede månelandingsfartøjet i bane om Jorden.  I 1971 var han med på Apollo 15, hvor han var den første til at køre med en bemandet månebil på Månen.  Han demonstrede på samme mission nat en fjer og en hammer falder lige hurtigt i vakuum, som det er på Månens overflade. Han forlod NASA i 1975.   

Dave_Scott
Thomas_Stafford

Thomas Stafford (Apollo 10)

Thomas Stafford blev udvalgt til at blive astronaut i 1962 og fløj ombord på Gemini 6A og Gemini 9. I 1969 var Stafford kommandør af Apollo 10, den anden bemandede mission til at gå i kredsløb om Månen og den første til at flyve et månelandingmodul i kredsløb om Månen.

Eugene Cernan (Apollo 10 og 17)

Eugene Andrew Cernan blev NASA-astronaut 1963 efter en uddannelse som elektroingeniør og kamppilot.  han fløj i rummet ombord på Gemini 9 i 1966, han fløj rundt om Månen ombord på Apollo 10.  Han landede på Månens overflade i 1972 ombord på Apollo 17.  Han er dermed en af 3 der har fløjet 2 gange rundt om Månen.  Han forlod NASA i 1976.

Skærmbillede 2019-08-19 kl. 03.19.59
1024px-Astronaut_Thomas_K._(Ken)_Mattingly

John Young (Apollo 10 og 16)

John Watts Young blev test-pilot i 1959 og han blev NASA-astronaut i 1962.  Han fløj i rummet ombord på gemini 3 i 1965 og igen ombord på gemini 10 i 1966.  Han fløj med Apollo 10 i 1969.  Han var på Månens overflade med Apollo 16 i 1972. John Young fløj endvidere med rumfærgen STS-1(1981) og STS-9(1983).  Han forlod NASA i 2004.

Neil Armstrong (Apollo 11)

Neil Armstrong blev det første menneske, der satte fod på Månen under Apollo 11-missionen i 1969. Han var uddannet ingeniør fra Purdue University, tog fly-certifikat, da han blot var 16 år, og blev jagerpilot i 1949. Han deltog i Korea-krigen 1950-1953, hvor han udførte 78 missioner som kamppilot.  Efter krigen blev han testpilot og fløj bl.a. det eksperimentelle raketfly X-15. I 1962 blev han optaget i astronautkorpset. Hans første mission var Gemini 8 i 1966. Han forlod NASA i 1971.

1024px-Neil_Armstrong_pose
1024px-Buzz_Aldrin_(S69-31743)

Buzz Aldrin (Apollo 11)

Buzz Aldrin landede sammen med Neil Armstrong på Månen med Apollo 11-missionen i 1969. Buzz Aldrin blev uddannet som ingeniør fra militærakademiet West Point i 1951 og skrev senere en ph.d. ved Massachusetts Institute of Technology (MIT). Buzz Aldrin var, ligesom Armstrong, kamppilot under Korea-krigen og senere testpilot. Han fløj første gang i rummet med Gemini 12-missionen i 1966, hvor han udførte en rumvandring. I 1971 forlod han NASA.

Michael Collins (Apollo 11)

Michael Collins var med på Apollo 11-missionen i 1969 og befandt sig i kommandomodulet Columbia i kredsløb om Månen, mens hans to kollegaer Neil Armstrong og Buzz Aldrin landede på Månen. Collins fik en bachelorgrad i naturvidenskab fra militærakademiet West Point i 1952 og blev derpå jagerpilot og senere astronaut i 1963. Hans første rummission var Gemini 10-missionen i 1966, hvor han udførte en rumvandring. Han forlod astronaut-korpset i 1970 og blev senere bl.a. direktør for National Air and Space Museum i Washington D.C.

1024px-Michael_Collins_(S69-31742)
1024px-Charles_Conrad_(S64-31465)

Pete Conrad (Apollo 12)

Han startede som astronaut 1962.  Han fløj på Gemini 5 i 1965, Gemini 11 i 1966, Apollo 12 i 1969 og igen Skylab-2-skylab i 1973. Han forlod NASA i 1973 for en karriere i forretningslivet.  Han blve dræbt ved en motorcykelulykke i 1999.

Alan Bean (Apollo 12)

Han kom til NASA i 1963.  Han fløj på Apollo 12 i 1969 og senere var han med på Skylab-3-missionen i 1973.  Han forlod NASA i 1984 for at blive rumkunstner - det vil sige male billeder med rumfarftsmotiver.

1024px-Alan_Bean_NASA_portrait
1024px-Richard_F._Gordon

Richard Gordon (Apollo 12)

Richard Gordon var blandt den tredje gruppe af astronauter udnævnt af NASA i oktober 1963. Han havde været en finalist for astronautgruppe 2 i 1962. Hans første mission var som pilot fra Gemini 11-missionen i 1966. Under Apollo 12 var Richard Gordon kommandomodulspilot så mens Pete Conrad og Alan Bean landede i på Månen, forblev Gordon i kredsløb om Månen ombord på kommandomodulet Yankee Clipper, og fotograferede foreløbige landingssteder til fremtidige missioner.

Fred Haise (Apollo 13)

Haise var en af ​​19 nye astronauter, der blev udvalgt til NASA Astronaut Group 5 i 1966.  Han havde allerede arbejdet med NASA i flere år som civil pilot. Han var den første astronaut blandt sin klasse, der blev tildelt en mission og han var backup Lunar Module Pilot for både Apollo 8 og Apollo 11. Han fløj i rummet som "Lunar Module Pilot" på Apollo 13. Han skulle have været den sjette person, der landede og gik på Månen, men Apollo 13-missionen blev afbrudt inden månelanding. Efter Apollo 13 fløj han Space Shuttle Approach and Landing Tests i 1977. Han forlod NASA i 1979.

1024px-Fred_Haise
1024px-Jack_Swigert

John "Jack" Swigert (Apollo 13)

John Swigert var en af ​​tre astronauter ombord på Apollo 13-missionen i 1970. Oprindeligt var han en del af backup-besætningen til missionen men tre dage før opsendelsen erstattede han astronaut Ken Mattingly. Apollo 13 var det tredje månelandingsforsøg, men missionen blev afbrudt efter en eksplosion i en iltbeholder i rumfartøjets servicemodul. Swigert var astronauten, der sagde den dramatiske meddelelse, "Houston, we have a problem".

Alan Shepard (Apollo 14)

Alan Shepard var den første Amerikaner i rummet. Han var i flåden under den anden verdenskrig, i 1947 blev han pilot og senere fra 1959 også astronaut.  Han fløj i Mercury-programmet i 1962 med den første suborbitale mission Freedom 7. Han fløj på Apollo 14 i 1971, hvor han bl.a. spillede golf på Månen. Han forlod NASA i 1974.

1024px-Alan_shepard
1024px-Stuart_Allen_Roosa

Stuart Roosa (Apollo 14)

Stuart Roosa var kommandomodul-pilot under Apollo 14-missionen i 1971. Mens Shepard og Mitchell tilbragte to dage på månens overflade, udførte Roosa eksperimenter fra kredsløb i kommandomodulet Kitty Hawk. Stuart Roosa fløj udelukkende denne mission.

Edgar Mitchell (Apollo 14)

Edgar Mitchell blev uddannet i fly- og rumfartsteknologi og var i flere år kamppilot. Han blev uddannet til test-pilot i 1965-1966.  I 1966 kom han med i NASAs astronaut-korps.  I 1971 var han på Månen ombord på Apollo 14.  Han forlod NASA i 1972.  

1920px-Edgar_Dean_Mitchell
1024px-Al_Worden_Apollo_15_CMP

Alfred Worden (Apollo 15)

Alfred Worden var en af ​19 astronauter, der blev udvalgt af NASA i april 1966. Worden var "Command Module Pilot" for Apollo 15 i 1971 men fløj aldrig siden i rummet. Worden er opført i Guinness Book of World Records som det "mest isolerede menneske" i sin tid alene i kommandomodulet Endeavour. Da kommandomodulet var længst væk fra månelanderen var Worden 3.597 km væk fra det nærmeste andet menneske.

Charles Duke (Apollo 16)

Charles Duke gjorde tjeneste i USAs flyvevåben i Europa inden han blev test-pilot.  I 1966 blev han NASA-astronaut og han var med på Månen med Apollo 16 i 1972. Som "Lunar Module Pilot" for Apollo 16 i 1972 blev han den tiende og yngste person, der gik på Månen. Han forlod NASA i 1975.

1024px-Official_NASA_portrait_Charles_Moss_Duke_Jr
1024px-Astronaut_Thomas_K._(Ken)_Mattingly

Thomas K. Mattingly (Apollo 16)

Thomas (Ken) Mattingly skulle oprindeligt have været en del af Apollo 13-besætningen, men tre dage før opsendelsen blev han fjernet fra missionen fordi han havde været i kontakt med en person smittet med tyske mæslinger (som han dog ikke selv fik). Senere fløj han som "Command Module Pilot" på Apollo 16 og kredsede 64 gange om Månen. Mattingly var også astronaut på to rumfærge-missioner.

Harrison Schmitt (Apollo 17)

Harrison Schmitt blev uddannet geolog i 1957, studerede geologi ved Oslos universitet og fik en Ph.D fra Harvard Universitet. Han er den foreløbig eneste geolog, der har været på Månen. Han kom til NASA i 1970 og skulle have været på Månen ombord på Apollo 18 eller Apollo 19; men da de blev aflyst, så kom han med på Apollo 17, der blev den sidste Apollo-mission til Månen i 1972.  Han forlod NASA i 1975. Harrison Schmitt har ikke været på andre ture i rummet.

1024px-Harrison_Schmitt
1024px-Ronald_Evans

Ronald Evans (Apollo 17)

Evans blev udvalgt som astronaut af NASA som en del af Astronautgruppe 5 i 1966 og foretog sin eneste flyvning i rummet som "Command Module Pilot" ombord på Apollo 17 i december 1972. Apollo 17 var den sidste bemandede mission til Månen og under flyvningen kredsede Evans om Månen 75 gange. Evans blev tilbage i kommandomodulet mens hans besætningskammerater rejste ned til Månen. Derfor er han den sidste person, der har været i kredsløb om Månen alene og han holder rekorden for længst tid i kredsløb om Månen: 148 timer.