Optakten til Apollo programmet

Starten på realiseringen af Apollo programmet blev en tragedie: Apollo 1 rumskibet blev godkendt i august 1966 og efter en udskydelse blev den første bemandede apollo-rumskib planlagt til februar 1967.  Under en test den 27. januar 1967, stadig på affyringsrampen,  skete der en kortslutning i kabinen.  Atmosfæren var ren ilt og der opstod en eksplosionsagtig brand. Da lugen til kabinen åbnede indad kunne astronauterne ikke åbne den da der kom overtryk i kabinen. På tragisk vis omkom astronauterne Gys Grissom, Ed White og Roger Chaffe. Efter den ulykke blev alle planer ændret.

Apollo 1-6 blev i stedet ubemandede opsendelser med saturnV-raketten og Apollo 7 blev den første bemandede opsendelse 11. oktober 1968 med astronauterne Walter Schirra, Walter Cunningham og Donn Eisete.  Turen gik kun til lav bane om Jorden, hvor dele af systemerne blev testet.  

Apollo 8 blev opsendt d. 21. december 1968 med astronauterne Frank Borman, William Anders og James Lovell.  missione skrev historie, idet det  var første gang at mennesker forlod lav bane om Jorden og fløj rundt om Månen.  Astronauterne ombord var de første mennesker, der så Månens bagside. De tog også det ikonisk billede af Jorden lige efter at de var kommet frem fra Månens bagside. 

Earth Rise Apollo 8
Earth Rise - apollo 8, Credit: NASA

Apollo 9 blev opsendt den 9. marts 1969 med astronauterne James Mcdivitt, Rusty Schweickart og David Scott.  turen gik til lav bane om Jorden, hvor de testede månelandingsfartøjet i rummet.  

Apollo 10 blev opsendt 18. maj 1969 med astronauterne Thomas Stafford, Gene Cernan og John Young.  Apollo 10 var generalprøven på Apollo 11.  Turen gik rundt om Månen.  Månelanderen steg ned mod Månens overflade men fløj tilbage i kredsløb om Månen og koblede sig til kommandomodulet.  

Apollo 11

Apollo 11 var missionen med den første mand på Månen.  En ældgammel drøm gik i opfyldelse og der blev bestemt ikke sparet på annonceringen.  Opsendelsesdatoen den 16. juli 1969 blev offentliggjort i forvejen og det forholdvis nye TV fulgte forberedelserne tæt.  Selve Apollo-rumskibet blev døbt Columbia, mens månelandingsfartøjet blev døbt ørnen eller "The Eagle"

Astronauterne Neil Armstrong, Buzz Aldrin og Michael Collins blev planmæssigt opsendt fra Cape Kennedy - som Cape Canaveral var blevet omdøbt til - den 16. juli 1969.  Neil Armstrong og Buzz Aldrin landede på Månens overflade den 21. juli 1969.  Nogle steder på Jorden var det dog den 20. juli.

helt uden dramatik forløb landingen dog ikke, idet en computer kom med en alarm, som dog viste sig at kunne ignoreres.

Umiddelbart efter landing meldte Neil Armstrong: "Ørnen der landet"(The eagle has landed").  Egentlig var det meningen, at de skulle hvile inden udstigningen på Månens overflade; men det blev ændret.  Et TV-kamera monteret på et af månelanderens ben filmede og sendte live tilbage til et meget stort publikum på Jorden. Neil Armstrong trådte ned ad stigen til måneoverfladen og sagde de berømte ord: "et lille skridt for et menneske, men et stort skridt for menneskeheden."

Opholdet på Månens overflade blev dog forholdvis kort.  Neil og Buzz satte USAs flag, de opsamlede nogle prøver af Månens overflade og så opsatte de et spejl, der siden hen er blevet brugt til at måle afstanden til Månen med centimeters nøjagtighed.  Opholdet på Månens overflade varede lidt mere end 21 timer.  Apollo 11 landede på Jorden - eller rettere på havet - den 24. juli 1969.

Apollo 11 blev ikke kun de første mennesker på Månens overflade.  Begivenheden satte også rekord i seertal - en rekord, som det tog mange år at slå.   

Efterfølgende Apollo missioner

Apollo 12 blev opsendt d. 14. november 1969 med astronauterne Pete Conrad, Alan Bean og Richard Gordon.  På Månens overflade kunne Pete Conrad gå hen til den ubemandede rumsonde Surveyor 3, der var landet på Månen 1967.  Et kamera fra Surveyor 3 blev bragt tilbage til Jorden.  Under missionen skete der et uheld, hvor en af astronauterne rev et kapel over, så deres aktiviteter på Månen ikke kunne transmiteres tilbage til Jorden.  

Apollo 13 blev opsendt den 11. april 1970 med astronauterne James Lovell, Fred Hahaise og John Swigert.  På vej til Månen den 13. april 1970 eksploderede en brændselscelle, der skulle producere strøm.  Landingen på Månen måtte aflyses og der blev improviseret en feberredning.  Det lykkedes imod svære odds at redde astronauternes og bringe dem sikkert tilbage til Jorden.

Apollo 14 blev opsendt den 31. januar 1971 med astronauterne Alan Shepard, Stuart Roosa og Edgar Mitchell.  Missionen blev kendt ikke mindst på grund af Alan Shepard, der spillede golf på Månen. 

Apollo 15 blev opsendt den 26. juli 1971 med astronauterne David Scott, James Irwin og Alfred Worden.  apollo 15 medbragte som den første apollo-mission en månebil.  Det var dog ikke den første "månebil" da den sovjetiske Lunokhod 1 nogle måneder inden havde landet på Månen d. 17. november 1970 (men den var fjernstyret).  

Månebil

Apollo 16 blev opsendt d. 16. april 1971 med astronauterne John Young, Charlie Duke og Thomas Mattingly.  Under en månevandring faldt astronauten Charlie Duke uden at det dog skete nogen skade; udover at månevandringerne blev transmitteret direkte i farver til de amerikanske TV-seere.  

Apollo 17 blev opsendt d. 7. december 1972 med astronauterne Gene Cernan, Harrison Schmitt og Ronald Evans.  Missionen satte rekord med hensyn til mængden af indsamlede prøver af månesten, sand og støv.  Harrison Schmitt blev også den første og hidtil eneste geolog, der fik lejlighed til at lave geologiske undersøgelser på Månens overflade.

Hvad skete der sidenhen?

Der var oprindelig planlagt flere apollomissioner og bemandede måneladninger, men NASA valgte i stedet at bruge de resterende satrun-raketter til at bygge rumstationen skylab, der blev USAs første rumstation opsendt 14. maj 1973 og ophørte d. 11. juli 1979.

Den sidste rummission med Apollo-hardware var en mission opsendt den 15. juli 1975, hvor et Apollo-fartøj blev koblet sammen med et sovjetisk Soyuz-fartøj.  Derefter blev resterende  Apollo-hardware sendt på museum og er aldrig brugt siden hen.