Da det amerikanske rumfartøj Apollo 11 lettede fra Månens overflade, var det med 21,8 kg stenprøver i lasten. Dem havde Armstrong og Aldrin indsamlet på et område, der kaldes Stilhedens Hav. Tilsammen samlede Apollo-missionerne (og de ubemandede sovjetiske Luna-missioner) intet mindre end 360,5 kg månesten, som i dag er grundlaget for en stor del af vores viden om Månen. Vi lærte også meget fra selve landingen. Tidligere troede man f.eks., at mange årtusinders meteornedslag havde forvandlet Månens overflade til en slags kviksand, som man ville synke ned i når man landende, men heldigvis var det ikke tilfældet.

Spin-off teknologer

Der er et hav af teknologier og gennembrud som direkte eller indirekte er udviklet som resultat af rumkapløb, månelanding og rumfart sidenhen. Normalt definerer man en spin-off teknologi som en teknologi der er udviklet ved brug af patenter oprindeligt fra rumfarts-brug, brug af faciliteter hos et rumagentur, teknisk assistance fra rumfartsindustrien eller ved brug af data fra rumfart. Det er dog svært at sætte tal på hvor mange ideer, der er blevet videreudviklet og opstået med inspiration fra rumfart. I 2016 havde NASA opgivet over 2000 spin-offs indenfor alt fra computerteknologi, miljø, landbrug, medicin, sikkerhed og transport.

Herunder er nogle af de teknologer vi kender til den dag idag:

  1. GPS navigation
  2. Satellit
  3. Memory foam
  4. Frysetørret mad
  5. Udstyr til brandmænd
  6. Håndholdte borremaskiner
  7. Håndholdte støvsugere (Dustbusters)
  8. Infrarøde øre-termometre
  9. Høreapparat
  10. Forbedrede proteser
  11. Førstehælps-termotæpper
  12. Anti-frost til flyvinger
  13. Babymad
  14. Vandrensningssystemer
  15. Solceller