Man kan altid diskutere om man skal give talerum til konspirationsteorier. Dog er det vores opfattelse af konspirationsteorier og misforståelser om Månelandingerne er så vidtspredte i befolkningen at der er et behov for en side hvor man kan læse fakta om månelandingerne og en "forklaring" på de mest sejlivede af påstandende.

Mange af de oprindelige  "uoverensstemmelser" stammer fra Bill Kaysing som i 1976 skrev bogen "We Never Went to the Moon: America's Thirty Billion Dollar Swindle". Bill Kaysing var i 1956 ansat som teknisk skribent ved Rocketdyne, der byggede motorerne til Saturn V raketterne, men Kaysing havde hverken erfaring som teknisk skribent eller specialviden om raketter. Ikke desto mindre satte hans bog gang i en bølge af teorier, der alle havde samme mål: At betvivle og komme med modargumenter mod Amerikanernes bemandede månelandinger.

så lad os begynde med beviser for at vi har været på Månen:

Der har været mere end én månelanding

Mange mennesker tror fejlagtigt at der er tale om kun én månelanding. Nemlig Apollo 11 missionen 1969 med Neil Armstrong, Buzz Aldring og Michael Collins, som blev fulgt at mennesker verden over. Der har dog været hele 6 bemandede missioner til Månen og 12 mennesker har gået på Månen.

De 12 astronauter der har gået på Månen
Apollo landingsstederne

Satellitter om Månen idag fotograferer fodaftryk

Satellitten "Lunar Reconnaissance  Orbiter (LRO)" der er i kredsløb om Månen idag, har taget disse billeder af de seks Apollo landingssteder. På billederne kan man se de genstande og spor astronauterne har efterladt under deres missioner (bl.a. 6 flag, fodaftryk, rovere, videnskabelige eksperimenter etc.)

Man bragte 382 kilo månesten til Jorden

Mellem 1969 og 1972 bragte de seks Apollo missioner, der landede på Månen, 382 kg månesten, sand, grus og støv tilbage til Jorden. I alt 2200 forskellige prøver fra de seks forskellige udforskningsområder.

Månesten
astronaut på Månen

Flaget er udstyret med en pind i toppen

Eftersom der ikke er nogen atmosfære på månen er der heller ingen vind, og derfor burde flaget ikke kunne blafre. Flaget står "lige ud" fordi det er udstyret med en tværpind i toppen. Grunden til at det på videoklip ser ud som om at det blafrer når astronauterne sætter det op er at der er vakuum på Månen og dermed ikke nogen luftmodstand til at stoppe flagets bevægelser som astronauterne har sat igang. Efter lidt tid står flaget dog stille fordi Månens tyngdekraft for det til at falde til ro.

Astronauter er oplyst selv i skygge

Dette billede viser astronauten Buzz Aldrin på vej ud af månelandingsmodulet. Aldrin er i fartøjets skygge, men alligevel er hans rumdragt oplyst. Nogle mener at dette beviser, at månelandingen blev filmet i et studie, og at der blev brugt flere projektører for at belyse kulissen. Forklaring er dog at Månens overflade selv er en lyskilde (den reflekterer ca. 10-12 % af solens lys). Det er månens overfalde som oplyser Aldrins rumdragt og fordi den er hvid er det muligt at tage et billede af ham selv i skygge. Hvide ting er nemlig lettere at tage billeder af, især hvis der er en smule lys til stede - du kender det fra at du kan se en person smile en mørk nat. De hvide tænder reflekterer den smule lys der er. Et kamera er endnu mere følsom overfor denne effekt. 

Buzz Aldring træder ned på Månen
Billede af skygger der ikke er parallelle på Månen

Skyggerne er paralelle

Skyggerne er faktisk parallelle; det er perspektivet som får billedet til at se underligt ud. Hvis du tager et billede af din egen og en anden persons skygge når det er eftermiddag og skyggerne er lange, så vil du se den helt samme effekt! Se selv billedet nedenfor eller prøv det selv!

Man kan ikke se stjernerne på himlen

Stjernerne kan ikke ses, fordi de lyser meget svagt sammenlignet med solen og månens overflade. Hvis man ændrede på kameraets eksponering ville man kunne se stjernerne, men resten af billedet ville være én stor lysplet. Det er faktisk det samme hvis du prøver at tage et billede af nattehimlen her på Jorden.

Billede der efter sigende understøtter konspirationsteorier

Baggrunden ligner hinanden flere steder

Da månen ingen atmosfærer har, bliver objekter ikke slørede over længere afstande. Derfor kan man se virkelig langt med det blotte øje. Billederne er taget få kilometer fra hinanden, men kameraet peger i samme retning på alle billederne. Det som altså ligner så bakker i baggrunden er i virkeligheden store bjerge, som er meget langt væk, og derfor ændrer de ikke udseende selvom man flytter sig et par kilometer tættere på.