Har månen altid været der?

Nej! Månen blev skabt på et tidspunkt ligesom resten af solsystemet og alle os, der bor i det. Før Apollo-missionerne til Månen var der tre dominerende teorier om Månens skabelse, nemlig:

  1. Spaltningsteorien
  2. Indfangningsteorien
  3. Samdannelsesteorien.

Med den viden vi fik med hjem, er det dog i dag en helt fjerde teori, der anses for den mest sandsynlige. Denne teori hedder "gigantsammenstødsteorien". I den er Månen dannet i et enormt sammenstød for ca. 4,5 mia. år siden mellem den nydannede jord (kaldet Gaia) og en protoplanet (kaldet Theia). Theia stødte ind i Gaia og slyngede sten og materiale ud i kredsløb om Jorden.

This artist's concept shows a celestial body about the size of our moon slamming at great speed into a body the size of Mercury. NASA's Spitzer found evidence that a high-speed collision of this sort occurred a few thousand years ago around a young star.