Månekrateret Tycho er opkaldt efter den danske astronom Tycho Brahe (1546-1601). Krateret er 85 km bredt og 4,8 km dybt. Det ses som en lys plet omgivet af “stråler” af lyst materiale. Tycho er et forholdsvist ungt krater. Nedslaget som skabte krateret, spredte smeltet stenmateriale over enorme afstande. Nogle af de prøver, der blev taget fra Apollo 17’s landingssted, indeholder materiale, som menes at stamme fra dette nedslag. Alderen på krateret er anslået til 108 millioner år.

NASA’s Scientific Visualization Studio