Tekst: Sarah Praal and Peter Batenburg - Dutch Space Society (NVR)

Månenlandingen d. 20 Juni 1969 var højdepunktet i rumkapløbet mellem USA og Sovjetunionen.

Rumkapløbet (‘Space Race’) mellem USA og Sovjetunionen var et resultat af den underliggende rivalitet mellem landende under den kolde krig. Begge parter så rumfart som en chance for at fremvise at de havde større teknologiske og militære evner, men også overlegen ideologi og kultur.

Selvom rumkapløbet begyndte allerede kort efter 2. Verdenskrig anses Sovjetunionens opsendelse af Sputnik 1 satellitten d. 4 oktober 1957 som det første reelle startskud. Efter Sputnik 1 var Sovjetunionen yderligere først med det første levende væsen i kredsløb om Jorden: Hunden Laika i Sputnik 2. Det første rumfartøj, der fløj forbi Månen (Luna 1), den første landing på Månen (Luna 2) og det første billede af bagsiden af Månen (Luna 3).

Camera:   DCS420A         
Serial #: 420-2040
Width:    1524
Height:   1012
Date:  11/24/97
Time:   11:39:45
DCS4XX Image
FW Ver:   081596          
TIFF Image
Look:   Product
----------------------
Counter:    [88]
ISO:        100 
Aperture:   F2.8
Shutter:    60  
Lens (mm):  28  
Exposure:   M   
Program:    Po  
Exp Comp:    0.0
Meter area: Mtrx
Flash sync: Norm
Drive mode: S   
Focus mode: S   
Focus area: Wide
Distance:   3.4m
Laika
Luna_3_moon

D. 12 april 1961 sendte USSR det første menneske, Yuri Gagarin ombord på Vostok 1, i kredsløb om Jorden og bragte ham sikkert tilbage igen. Turen varede blot 108 minutter og gik én gang rundt om Jorden.

Dette fik den nyligt udnævnte amerikanske præsident John F. Kennedy til at bede vice-præsident Lyndon B. Johnson om at undersøge hvordan USA kunne indhente USSR og vise at de var overlegne. Johnson konsulterede en af de ledende personer hos NASA: Wernher von Braun, som konkluderede at USA måtte være de første til at gennemføre en bemandet landing på Månen for at slå sovjetunionen.

D. 25 maj 1961 bekendtgjorde præsident Kennedy under et fællesmøde i Repræsentanternes Hus og Senatet sin beslutning: ‘I believe that this nation should commit itself to achieving the goal, before this decade is out, of landing a man on the Moon and returning him safely to the Earth. No single space project in this period will be more impressive to mankind, or more important for the long-range exploration of space, and none will be so difficult or expensive to accomplish.‘

(Oversættelse: Jeg mener at denne nation skal forpligte sig til at opnå målet, før denne dekade er ovre, at lande et menneske på Månen og bringe ham sikkert tilbage til Jorden. Intet andet rumprojekt i denne tid vil være mere imponerende for menneskeheden, eller mere vigtig den langsigtede udforskning af rummet, og intet vil være så svært eller omkostningsfuldt at opnå.)

Selvom erfaringerne fra det amerikanske bemandede rumprogram på det tidspunkt var begrænset til den 15 minutters ballistiske flyvning (5. maj 1961) med Alan Shepard ombord på Freedom 7, lykkedes det Kennedy at overtale sit publikum. Med sin berømte "We choose to go to the Moon" ('Vi vælger at tage til Månen) tale den 2. september 1962 lykkedes det ham yderligere at styrke den offentlige støtte.