Hvad er Space 4.0?

Den første rum-æra 'Space 1.0' er astronomi - dengang vi skuede mod stjernerne og fjerne planeter og drømte os derud. Den næste æra, 'Space 2.0', er den ære hvor vi endelig blev en race som kunne rejse i rummet - det skete med rumkapløbet og Apollo-månelandingerne. Den tredje æra, 'Space 3.0', er den æra hvor vi begyndte at samarbejde i rummet og byggede den Internationale Rumstation. Vi står nu overfor en helt ny æra: Space 4.0

I Space 4.0 er de private firmaer, der driver udviklingen, og ikke de statslige rumfartsorganisationer som hidtil. Vi står midt i en teknologisk revolution på rumområdet, hvor omkostningerne til både satellitter og opsendelse drives ned.

Kinas måneprogram

Chang'e missionerne

Chang'e er den kinestiske månegudinde.

Chang'e 1 var Kinas første rumsonde med Månen som mål. Chang'e 1 blev opsendt den 24. Oktober 2007 og gik i polær bane om Månen den 5. November 2007. Den vejede 2,4 tons. Den 1. Marts 2009 blev den med vilje styrtet mod  Månens overflade.

Efterfølgeren, Chang'e 2 blev opsendt den 1. Oktober 2010 og gik i bane om Månen den 6. Oktober 2010. Formålet var opmåling af Måneoverfladen og at bane vejen for efterfølgeren Chang'e 3.

Chang'e 3 blev opsendt den 1. December 2013 og den landede på Månen den 14. December 2013 medbringende en 140 kg månebil kaldet Yutu. Månebilen kørte kun kortvarigt før den fik den problemer.

Queqiao blev opsendt den 20. maj 2018 og gik i bane om lagrange-punktet L2 i Jord-månesystemet den 15. juni 2018.  Rumsondens primære formål er at være relay-station for kommunikation til sonder på Månens bagside.  Derudover medbragte den to mikrossatellitter og udstyr til radioastronomi.  Sonden vejer 425 kg og den bruger Hydrazin som brændstof til at holde sig på plads i bane om L2-lagrangepunktet. Den har desuden et laserspejl, så man fra Jorden kan måle afstanden til den meget præcist.

Chang'e 4 blev opsendt den 7. december 2018 og landede på Månens bagside den 3. januar 2019. Det er den første bløde landing på Månens bagside nogensinde. En rumsonde på Månens bagside kan hverken se eller sende radiosignaler til Jorden, og landingen er derfor en stor teknisk udfordring. Rumsonden medførte en lille månebil kaldet Yuto på 140 kg. Yuto har forskelligt udstyr herunder kameraer.

Chang-e4_Auto1F

Det næste store skridt er at indsamle prøver af Månens overflade og bringe dem tilbage til Jorden. Det skal ske allerede næste år med Chang’e 5. Derefter kommer to yderligere flyvninger til henholdsvis det sydlige og det nordlige polarområde af Månen. Her vil kina studere solvinden som bl.a. fører den værdifulde isotop Helium-3 til Månens overflade. Helium-3 udvinding fra Månens overflade kan i fremtiden bruges ved fusionskraftværker. Flyvningen til det nordlige polarområde skal koncentrere sig om at finde is på steder, som altid ligger i skygge, og hvor temperaturen derfor er meget lav. Hvis der er is, er der vand og det er en uundværlig resource for fremtidige langvarige missioner til Månen.

Indiens måneprogram

Chandrayaan-1 som blev opsendt i 2008 var indiens første månesonde og var den første, der påviste, at der findes områder med vand på Månen. Det skete ved at sende en slags spyd kaldet Lunar Impact Probe ned mod overfladen og så måle på de stoffer, der blev sprøjtet op efter nedslaget.

Den 14. juli 2019 blev den anden indiske månesonde Chandrayaan-2 opsendt. Den inkluderer både en del, der skal gå i kredsløb om Månen og et landingsfartøj udstyret med en lille rover.

Chandrayaan-2 skal efter planen gå i bane 100 kilometer over Månen, mens landingsfartøjet med roveren skal lande på en højslette nær Månens sydpol.

Den indiske rumorganisation, ISRO, er desuden i færd med at bygge rumkapslen Gaganyaan til bemandet rumfart. Efter en ubemandet prøveflyvning sidst i 2021 regner inderne med, at deres første bemandede flyvning vil finde sted i løbet af 2022.